Danske dikt

Piet Hein


At være

Hvor er det dejligt at være
udenfor tid og sted
og bare ha luften og lyset
og vejret og vejen med
og bare være som sten og trær
og skyer og græs og jord
en tid som ingen véd grænser for
et sted som ingen véd hvor.

Varmen i verden

Der brænder et lys i min stue.
Det holder jeg hånden mod.
Hvor stråler dets varme venlig.
Hvor føles den tryg og god.

Hvad blev der af varmen i verden?
Hvornår skal dens magt fornys?
Vi går på en jord, hvor man trænger
til varmen fra et lys.



Grethe Risbjerg Thomsen


Jeg vil vende tilbage

Jeg vil vende tilbage til markerne
for at oppsøge tabte spor,
jeg vil standse og lytte til fuglene,
mens min fod synker ned i jord,
for jeg føler en længsel, saa klar og stærk,
at den sprænger min hverdags ring,
jeg maa hjem til de steder, jeg kommer fra,
til de første, de sande ting.
Jeg vil sidde saa stille hos blomsterne,
at de ved, jeg er deres ven,
under himlen, hos regnen og træerne,
skal jeg finne meg selv igjen.



Back to poems
Tilbake
Back